Simone Buur Skyum [email protected]

torsdag 14. dec. 2023 kl. 05:04

Simone Buur Skyum [email protected]

Nye tal viser, at over 300.0000 flere danskere er vaccineret mod influenza end mod covid-19.

Smitten er over os, og flere og flere danskere bliver syge med covid-19 og influenza i øjeblikket.

Der er dog stor forskel på, hvor mange der er vaccineret mod de to sygdomme.

En del af forklaringen finder man ved at se på de tal, der indikerer, hvor mange som har købt sig til en vaccination.

Tallene viser, at der er 284.000 danskere, der er influenzavaccineret, selvom de ikke er i målgruppen for at få en gratis vaccine af staten. De er i Statens Serum Instituts tal kaldet "øvrige og uden for målgruppen".

Det tyder altså på, at de selv har fundet pungen frem, eller at deres arbejdsgiver har betalt for vaccinationen.

For covid-19-vaccinen gælder det til sammenligning kun 52.000 danskere.

Fravalgt grundet pris

At der er større interesse for at købe en influenzavaccine end en covid-vaccine, bekræftes af én af landets største private udbydere af vacciner, Danske Lægers Vaccinations Service.

Ifølge direktør Tanja Sølvkjær er prisforskellen mellem de to vacciner det springende punkt.

- Det er vores forståelse, at mange er interesserede i covid-vaccinen, men fravælger den på grund af prisen, siger hun.

Vaccination mod influenza koster ifølge firmaets hjemmeside 235 kroner, mens vaccination mod covid-19 koster 795 kroner plus et gebyr.

Det mest normale er, at det er arbejdsgiver, der betaler, fortæller Tanja Sølvkjær.

- Flere arbejdsgivere har i år også spurgt ind til covid-vaccination til medarbejderne. Men kun meget få har tilvalgt det, da prisen er signifikant højere end for influenza, siger hun.

- De siger "ellers tak"

Det samme oplever landets apoteker, der også sælger vaccinationer mod influenza og covid-19.

Niels Kristensen er både apoteker på Lyngby Svane Apotek nord for København samt administrerende direktør for firmaet Apovac, der står for alle apotekernes vaccinationer.

Niels Kristensen fortæller, at prisen på en covid-vaccine afholder mange fra at købe den.

- Efterspørgslen er meget begrænset, og jeg tror, at det først og fremmest skyldes prisen, siger han.

Interessen for at købe en vaccination er stigende i øjeblikket - dog kun for influenzavacciner, fortæller han.

- Flere vil godt betale for en influenzavaccine her op til jul. Det har nok noget at gøre med alle de folk, der er syge lige nu, siger han.

- Jeg er også selv apoteker, og det er meget få forespørgsler, vi har haft på at købe en covid-vaccine. Langt de fleste siger "ellers tak", når de hører, hvad prisen er.

På apotekerne koster en influenzavaccine 215 kroner og en covid-vaccine 849 kroner.

Kun syv apoteker

Rent lavpraktisk kan det også være svært at finde et apotek, som sælger covid-vaccinen.

Ifølge Apovacs hjemmeside er det muligt at købe en vaccine mod covid-19 på syv apoteker i Danmark. Fire i Jylland og tre på Sjælland. Ingen på Fyn eller Bornholm.

Niels Kristensen forklarer, at det lave udbud af apoteker, der sælger covid-vacciner, til dels skyldes logistiske problemer med, at vaccinerne er "kommet sent på markedet" i år.

- Og så har mange apotekere også bare fornemmet, at der ikke ville være en efterspørgsel på covid-vaccinen, forklarer han.

Apovac har også aftaler med firmaer om at vaccinere medarbejdere. Også her har man oplevet en større interesse for at købe influenzavaccinen end covid-vaccinen, fortæller Niels Kristensen.

Gør det virkelig så stor en forskel, om vaccinen koster 215 kroner eller 800-900 kroner?

- Ja, det gør en væsentlig forskel for mange, tror jeg. Der er også mange, der er vant til at blive vaccinerede mod influenza hvert år. Så det har nok også noget med det at gøre, siger Niels Kristensen.

At så har folk ikke lige tænkt over, at de også kunne købe en coronavaccine?

- Ja. Og det har heller ikke været så nemt at finde den for at være ærlig, siger Niels Kristensen.

Marcus Linkhorst [email protected], Casper Dall [email protected] og Mikkel Vie Jensen [email protected]

torsdag 14. dec. 2023 kl. 06:23

Marcus Linkhorst [email protected], Casper Dall [email protected] og Mikkel Vie Jensen [email protected]

SVM-regeringen fylder fredag 15. december et år. Men det er en regering, der har svært ved at argumentere for de beslutninger, der er lagt op til, der skal træffes, mener Casper Dall, politisk redaktør.

Dysterhed og mørke skyer. Det var, hvad der fyldte i Mette Frederiksens nytårstale 1. januar 2023. Kort tid efter dannelsen af SVM-regeringen, og netop derfor var det, hvad der fyldte i talen.

- Hun forsøgte at skabe nødvendigheden af en regering over midten, siger Casper Dall i ”Christiansborg”, Avisen Danmarks politiske podcast.

Men en anden virkelighed ramte regeringen efter kort tid.

- Meget hurtigt viste alle økonomiske nøgletal, at der ikke var basis for den dysterhed. Det gjorde jo så, at de svære beslutninger, der var nødvendige for regeringen at træffe, er blevet sværere at argumentere igennem.

Casper Dall taler i dagens podcast med Mikkel Vie, politisk reporter, om det første år med SVM-regeringen og de nye oppositioner. Du kan lytte til podcasten der, hvor du normalt lytter til podcasts eller i Avisen Danmarks app. Du kan også lytte til den øverst i denne artikel.

Oscar Vesterlund Westborg [email protected]

onsdag 13. dec. 2023 kl. 19:07

Oscar Vesterlund Westborg [email protected]

Danske Regioner har foreslået, at man fremover ikke kun skal kunne ringe direkte til sin egen læge, men derimod som supplement skal kunne ringe til ét kontaktpunkt, hvis man har brug for lægehjælp.

Rettelse: Det fremgik af både rubrik, underrubrik og i brødteksten, at man med Danske Regioners forslag "Ét kontaktpunkt" fremover ikke skal kunne ringe direkte til egen læge. Forslaget er dog ikke en erstatning af den direkte lægekontakt, men et supplement.

I går kom det frem i et notat fra Danske Regioner om fremtidens almene praksis, at der bør operettes "Ét kontaktpunkt" til sundhedsvæsnet.

Forslaget går ud på, at man fremover som borger kan henvende sig til dette kontaktpunkt, hvis man ikke nødvendigvis har brug for kontakt med ens egen læge. De patienter, der allerede har et forløb i sundhedsvæsenet, vil dog fortsat have en nem og direkte adgang til deres egen læge.

Slut med at ringe til egen læge

Fremover kan man ringe en til ét kontaktpunkt med sine skavanker, og derfra kan det vurderes ud fra den lægefaglige i den anden ende af røret, om man skal viderestilles til sin egen læge eller om man kan få en telefonkonsultation på stedet med en lægefaglig.

Med andre ord skal danskerne ikke længere kun ringe til sin egen læge, hvis man har brug for lægehjælp, men ringe ind til et nummer.

- Kontaktpunktet skal være tilgængeligt for alle døgnet rundt med mulighed for at komme i kontakt med en sundhedsperson, som kan yde rådgivning og vejlede om behandling, herunder om der er behov for at opsøge egen læge, står der i notatet.

Jørgen Skadborg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), sagde i går, at forslaget er "skævt" og at det er "noget af det mest fjollede, jeg længe har hørt".

Godt forslag, siger Danske Patienter

Hos paraplyorganisationen Danske Patienter ser man dog positivt på forslaget, på trods af, at de også har modtaget bekymrede henvendelser fra borgere.

- De reaktioner, vi har fået fra borgerne, går begge veje, og det peger meget godt ind i det, vi allerede ved om patienterne. Nemlig, at cirka halvdelen prioriterer at kunne tale med sin egen læge, mens cirka halvdelen faktisk prioriterer at komme hurtigt igennem til en læge, siger Morten Freil, direktør i Danske Patienter.

Det er, ifølge Morten Freil positivt, hvis forslaget kan bidrage til, at flere borgere kommer hurtigere igennem til lægehjælp, når de ringer.

- Vi ser en meget presset almen lægepraksis, og forslaget her kan være med til at lette presset på den almene lægepraksis, siger han og tilføjer:

- Hvis det bliver en valgmulighed, så dem, der har brug for en hurtig afklaring, kan få det, så vil det frigøre mere tid hos de praktiserende læger, så de i højere grad kan tage sig af dem, der har et stort behov for det. De, der har brug for at tale med sin egen læge, har jo stadig mulighed for at tale med deres egen læge. siger han.

Han håber derfor, at den af regeringen nedsatte Sundhedsstrukturkommission vil tage forslaget med og se på det.

Fordele og ulemper

Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard, er der både fordele og ulemper ved forslaget.

- Fordelen er, at det bliver ensrettet for borgerne hele døgnet. Hvor man i dag ringer til sin egen læge i arbejdstiden og ringer til et andet nummer udenfor arbejdstiden, skal man med dette forslag fremover kun ringe til ét nummer, siger han til "Ring til Radio4" og tilføjer:

- Derudover får regionerne mulighed for at kunne prioritere, hvad der skal gå videre til lægen og hvad der skal gå videre til det fælles kontaktnummer.

Forslaget rummer dog også ulemper.

- Ulempen er, at man svækker relationen mellem den danske patient og vedkommendes læge.

Til sidst påpeger Jes Søgaard, at Danske Regioner tager mere kontrol over et presset sundhedsvæsen.

- Danske Regioner siger med forslaget, at hverken de praktiserende læger selv eller patienterne kan foretage prioriteringer af og hvad der skal gå videre til egen læge.

Sundhedsstrukturkommissionen, der består af en række fagfolk, skal se bredt og fordomsfrit på udfordringer og mulige løsninger i sundhedsvæsnet.

Kommissionen skal fremlægge sine konklusioner i foråret 2024, men allerede i sidste uge kom kommissionen med en analyse, der viser, at et af problemerne i sundhedsvæsnet er, at der er for få læger ude i kommunerne og almen praksis.

Uwe Iwersen [email protected]

onsdag 13. dec. 2023 kl. 17:42

Uwe Iwersen [email protected]

Ballum Enge er nu sammen med Østerild ved Thisted de eneste to lokationer, der fortsat er i spil som hjemsted for et nationalt testcenter for vindmøller på op til 450 meter. Seks andre lokationer,  der er blevet undersøgt, er taget ud af ligningen. Den endelige afgørelse forventes først i det nye år.

VADEHAVET: Der er både godt og skidt nyt for modstanderne af etablering af et vindmølletestcenter med verdens højeste vindmøller langs Vadehavet.

To ud af tre områder, der har været i spil i Vadehavsregionen, er nu definitivt taget ud af planlægningen. Det gælder Tøndermarsken tæt på landegrænsen og Ribemarsken syd for Esbjerg. Til gengæld peger pilen fortsat på Ballum Enge i Tønder Kommune.

Faktisk er Ballum Enge nu et af bare to tilbageblevne områder, hvor et testcenter for vindmøller op til 450 meter i givet fald skal placeres. Det andet område er tæt på det nuværende vindmølletestcenter Østerild ved Thisted. Her skal det nu undersøges yderligere, om det er muligt at placere fem store vindmøller. Hvis det viser sig at være muligt, vil valget altså stå mellem Ballum og Østerild. En afklaring forventes først i det nye år.

Sådan lyder resultatet af et møde onsdag eftermiddag i forligskredsen omkring placeringen af det tredje testcenter på Christiansborg. Her var der lagt op til en endelig afklaring om hvilket område, der skulle arbejdes videre med. Men den afklaring er altså udsat.

En god dag

Tidligere Tønder-borgmester og nuværende gruppeformand for Moderaterne, Henrik Frandsen, deltog i mødet og var efterfølgende på sin kommunes vegne forsigtig optimistisk.

- Min mavefornemmelse har det bedre nu. To ud af tre områder er helt ude, og hvor det tidligere tegnede til, at Ballum var den eneste tilbageværende placering, så er der altså nu kommet et andet område ind i billedet. Med det forbehold, at der er plads til fem møller i Østerild, vil de to områder være ligeværdige. Jeg synes, at det er en god dag for Tønder Kommune, lød vurderingen fra Henrik Frandsen.

De områder, der tidligere er blevet screenet og nu altså er blevet endelig forkastet som testcenter-områder er ud over de to lokationer langs Vadehavet også Borris Skydeterræn samt tre områder  Jammerbugten/Brønderslev.

At Ribemarsken og dermed et område i hans kommune nu definitivt er ude af billedet, glæder Esbjergs borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

- Jeg er naturligvis glad for, at dette område nu er ude af ligningen. Helt generelt finder jeg det positivt, at man prøver på at se, om Østerild kunne være en løsning samlet set. Det skal vi i Vadehavsområdet tage positiv imod. For ellers ville der kun være Ballum tilbage, lyder det fra Jesper Frost Rasmussen.

Vindbranchen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har tidligere peget på området nord for Østerild. I et notat, som avisen tidligere har citeret fra, var den umiddelbare vurdering, at der her kun kunne finde plads til to store testmøller.

- Dette vil dog kræve nedlæggelse af forventeligt 20 boliger og fem sommerhuse og fjerne af en fredet klit samt stillingtagen til den fortsatte anvendelse af en kirke. Støjanalyser kan vise behov for nedlæggelse af flere boliger, fremgik af notatet.

Vi lever endnu

Tønders borgmester Jørgen Popp Petersen fra Slesvigsk Parti var i lighed med sin forgænger Henrik Frandsen ligeledes en anelse mere optimistisk end tidligere i forløbet.

- Vi lever endnu. Håbet om, at det hele falder væk, eksisterer endnu. Det skal vi blive ved med at argumentere for. Indtil nu har vindindustrien frit kunne pege på, hvor der var vind, hvor forsvaret ikke havde indvendinger, og hvor det var billigst. De etiske spørgsmål som natur, miljø og kulturarv har slet ikke været inde i billedet endnu, selv om disse parametre er lige så afgørende som økonomien, sagde Jørgen Popp Petersen.

Onsdagens afgørelse kommer mindre end to uger efter, at en enig kommunalbestyrelse i Tønder sendte det, de selv kaldte "et klart og utvetydigt signal" til politikerne på Christiansborg om at sige pænt nej tak til etablering af et nationalt testcenter i Tønder Kommune.

- Der skal ikke placeres 450 m høje møller lige op til Nationalpark Vadehavet og Unescos Verdensarv. Det vil få store konsekvenser for vores enestående natur, lød budskabet.

Caspar Vang

Hvor den nu 30 år gamle ”Nattevagten” fremstod som et frisk gys i dansk films lille andedam, fremstår toeren som en sløj og småtræt nordic noir-krimi fra mellemste hylde.

torsdag 14. dec. 2023 kl. 06:59

Caspar Vang

En copycat-morder er på spil i Ole Bornedals blodige gyser, hvor to traumatiserede generationer konfronterer fortidens spøgelser. Skuespillet er oplagt og genrebevidst, men plottet kvæles af genbrug, iøjefaldende usandsynligheder og udtrådte gyserklicheer.

Film: Ole Bornedals ”Nattevagten” ramte 90’erne som et lyn fra en klar himmel. Det danske biografpublikum var klar til noget uprøvet. En film med klokkeklare rødder i de amerikanske genrefilm.

En bundærlig genrefilm, der ikke var bange for at vise, hvad den var, og havde fingeren meget præcist på pulsen og tidsånden.

Ikke mindst 90’ernes fascination af seriemorderen som fænomen og tegn på, at truslen sagtens kunne komme indefra. 80’ernes filmmonstre var ofte overnaturlige eller uhyrer fra andre verdener, men film som ”Ondskabens øjne” havde skærpet vores appetit på mørket og vist os, at mennesket også kunne være et monster.

Seriemorderfænomenet var overvejende amerikansk, men med stor fortællelyst og makaber nysgerrighed legede Bornedal med tanken om en dansk seriemorder.

Med mere end 400.000 solgte biografbilletter havde danskerne taget den danske seriemorder til sig. Men ”Nattevagten”s blodtørstige gerningsmand var heller ikke hvilket som helst uhyre. Som ved de amerikanske forbilleder var motivet seksuelt. Og handlingerne bestialske og perverterede.

Ole Bornedal havde perfekt castet den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard i rollen som den nekrofile kriminalkommissær Wörmer. Til tonerne af ”Lille Lise let på tråd” myrder han en prostitueret. Hvorefter den dræbte skalperes.

- Ulf Pilgaard! gispede publikum.

- En vissen, sølle mand

Ok, katten er ude af sækken. Jeg undskylder på forhånd over for dem, der ikke har set ”Nattevagten”, men traileren til Bornedals toer, der lander i biograferne 30 år efter originalen, lægger ikke skjul på morderens identitet. Det ligger mellem linjerne, at man har set den første film for at kunne lege med.

Handlingen i ”Nattevagten: Dæmoner går i arv” spindes omkring Emma (Fanny Leander Bornedal), en ung medicinstuderende, der tager jobbet som nattevagt på Retsmedicinsk institut. Angiveligt fordi hun mangler penge, men i virkeligheden fordi hun ønsker at konfrontere de dæmoner, faderen ikke er i stand til.

Jobbet som nattevagt var netop faderen Martins (Nikolaj Coster-Waldau) for 30 år siden, og det var her, hendes forældre kom i kontakt med den morderiske Wörmer, der ødelagde deres liv. Faderen afhængig af alkohol og piller. Moderen død. Hun hængte sig selv for at blive fri.

Da Emmas gudmoder, præsten Lotte (Vibeke Hastrup), findes død og skalperet, antager politiet, at der er tale om kopimord, som følger Wörmers spor.

Måske er det disciplen Bent (Casper Kjær Jensen, der er filmens trumfkort, hvad angår vanvidsskuespil), der står bag?

- De fleste mennesker går i kirke for at synge salmer. Ikke for at skære halsen over på præsten, brummer den gnavne kommissær Kramer (Paprika Steen) under afhøringen.

Sporet fra Retsmedicinsk fører Emma videre til Sct. Hans og den lukkede, hvor patienterne åbenbart vandrer uhindret omkring og har personlige ejendele, der ligner bevismateriale, i deres besiddelse.

Her konfronterer hun den nu blinde, men stadig skingrende vanvittige Wörmer med fortiden. For at hjælpe sig selv. Og sin far.

- Se far, der er kun de her rester tilbage. En vissen, sølle mand. Er det traumerne værd?

Der er ingen tvivl om at Bent og den tidligere kriminalkommissær har kontakt og sammen dyrker deres perverse fantasier, men makkerparrets handlinger antyder, at der er en tredje part med i galningenes morderiske spil.

Velkendt univers

Ole Bornedals ”Nattevagten: Dæmoner går i arv” tager afsæt og inspiration i det, vi kender. Det er en nostalgisk film, der ønsker, at vi igen deltager i den makabre opklaring, som den første film håndterede både snedigt og med mærkbar fortællelyst og visuel legesyge.

Til sammenligning bruger toeren meget af sit fortællemæssige krudt på at føre os ind i et velkendt univers. Det fremstår unødvendigt at genopvarme gryden på den måde. Der er stadig møl i lampen ved nattevagtens pult, iørefaldende rock i walkmanen, og det giver stadig dårlig ånde at være her for længe. Ligesom lamperne ved lighuset blinker på den helt rigtige hårrejsende måde.

Filmens egentlige tyngde ligger i midterdelen og Emmas fortælling. Hun føler sig som en fejl og er tynget af skyld.

- Er du et ønskebarn? spørger Emma trist kæresten Frederik (Alex Høgh Andersen), der har energi og humor, der hvor Emma har et mørke. Her har Bornedal godt fat om generationssammenstødet samt de fortrængninger, som Emma og Martin i fællesskab kradser op i.

Har psykiateren ret, når hun siger, at ofrenes børn bliver ofre og bødlernes børn bliver bødler?

Desværre fortaber ”Nattevagten: Dæmoner går i arv” sig i klodsede afsløringer, kejtede usandsynligheder og løben omkring i dårligt oplyste korridorer med morderen i hælene. Alt det, der hører sig til i en gyserfilm, som trækker lidt for meget på klicheerne.

Hvor ”Nattevagten” fremstod som et frisk gys i dansk films lille andedam, fremstår toeren som en sløj og småtræt nordic noir-krimi fra mellemste hylde.

Som plus spilles der fortrinligt og levende af hele holdet. Og for den generation, der stadig husker etteren og dens energi, er det et herligt gensyn med især Pilgaard, Bodnia og Coster-Waldau. Det er lige ved, det er biografbilletten værd.

”Nattevagten: Dæmoner går i arv”, thriller/gyser, dansk, spilletid: 118 minutter. Tilladt for børn over 15 år. Premiere torsdag 14. december i biografer i hele landet.